top of page

De fire køberkrav — hvad de er, og hvor skal du starter

Opdateret: 25. jun.

Du bliver ikke solgt på potentiale. Du bliver solgt på beviser.


De fleste ejerledere prøver at fikse alt på én gang, når de mærker, at et salg nærmer sig. Ny struktur, ny rapportering, nye ansættelser, nye systemer. Det bliver dyrt, støjende og sent.


Virkeligheden er mere kynisk: Køberen køber kun det, der kan stå på egne ben. Ikke din energi. Ikke din historiefortælling. Ikke din plan for næste år.




Hvis du vil øge værdien før en M&A-proces, skal du holde fokus på fire ting. Og du skal gøre dem i den rigtige rækkefølge, ellers bygger du pænt ovenpå noget, der knækker i due diligence.


Først: Ejeruafhængighed. Når ejeren er flaskehalsen, er virksomheden et personligt projekt forklædt som forretning. Det kan godt give fart. Det giver også rabat. Købere betaler ikke for at arve dit hoved.


Dernæst: Indtjeningskvalitet. Ikke omsætning. Kvalitet. Hvor meget af din EBITDA er gentagelig, dokumenteret og renset for engangsposter, private elementer og “det ordner sig næste kvartal”. De fleste undervurderer, hvor hurtigt en køber kan pille 20–30% af indtjeningen fra hinanden, hvis den ikke er ren.


Tredje: Data og historik. Ikke et nyt dashboard. Historik. Købere vil se mønstre, ikke slides. De vil kunne følge udviklingen på kunder, churn, dækningsbidrag, kapacitetsudnyttelse og cash conversion over tid. Hvis du først begynder at måle rigtigt, når processen starter, har du allerede tabt troværdighed.


Fjerde: Transitionsrisiko. Salget er ikke slutningen. Det er begyndelsen på en overdragelse, hvor alt det, du plejer at redde, bliver synligt. Hvis nøglekunder, leverandører eller medarbejdere er bundet op på din person, er det ikke loyalitet. Det er risiko prissat i købesummen, i earn-outen og i vilkårene.


Rækkefølgen er ikke en akademisk øvelse. Den er brutal logik. Ejeruafhængighed først, ellers kan du ikke skabe stabil indtjeningskvalitet. Indtjeningskvalitet før data, ellers måler du bare uorden. Data før transition, ellers kan du ikke styre overdragelsen.


Du kan ikke arbejde med alt på én gang, men du kan vælge den rigtige næste kamp at vinde.


Den virksomhed, der bliver solgt dyrt, er sjældent den med den bedste historie — det er den med færrest undskyldninger.

 
 
 

Kommentarer


Kontakt Exit Strategy Partners via email
bottom of page